Innovation X

Innovation X er en netværksplatform til fremme af samarbejdet mellem erhvervslivet, universitet og relevante offentlige institutioner.

Innovation X er en del af Videnspredningsaftalen (VS)mellem Aalborg Universitet, Vækstforum Nordjylland og Region Nordjylland om styrket vidensamarbejde mellem universitetet og erhvervslivet.

Baggrunden for Innovation X er et fælles ønske blandt initiativtagerne om at øge samarbejdet mellem universitet og erhvervslivet indenfor innovation og iværksætteri. Innovation X blev skabt, da initiativgruppen bag erkendte, at der var et behov for en bedre udnyttelse af ressourcer og et behov for større samspil mellem erhvervslivet og universitet.

Den primære målgruppe for Innovation X er SMV’er i og omkring Nordjylland, med et ønske om at skabe vækst via øget innovation.

Vækstiværksættere er ligeledes en vigtig målgruppe for Innovation X, da mange af disse udvikler sig til SMV’er i Nordjylland og dermed bliver den primære målgruppe.

Region Nordjylland er kendetegnet ved en stor diversitet i understøttelse af vækstiværksætteri, hvilket betyder, at det til tider kan være svært at finde ud af helt præcist hvilke spillere, der er på iværksætteribanen og hvad de kan tilbyde. Derfor har vi i Innovation X samlet de mange tiltag under én fane for på den måde at tilbyde en overskuelig og brugerdreven platform for aktiviteter, hvor vi kan vise nuværende og potentielle vækstiværksættere, hvilke netværksmæssige muligheder der findes i og omkring Nordjylland, og hvordan disse spiller sammen med hinanden.

Innovation X består af en dynamisk partnergruppe, der bruger Innovationsdagene som en platform i deres daglige arbejde. Partnergruppen er ikke en lukket gruppe, men derimod en åben gruppe, hvor nye partnere kan indtræde, hvis de ønsker det.

5 gange om året finder Innovationsdagene sted hvor der bliver inviteret bredt i det nordjyske erhvervsliv og uddannelses- og erhvervsfremmesystem. På disse innovationsdage vil der være et gennemgående tema, som f.eks. produktudvikling, salg eller strategiske partnerskaber. Alt sammen med det formål at fremme samarbejdet mellem universitet og erhvervslivet. 

Du kan læse mere om Innovation X her

Innovation X har også en LinkedIn profil som du kan tilslutte dig